Hvad er skimmelsvamp?
Angreb af skimmelsvampe ses ofte som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller plamager, som normalt har en lodden overflade.
Eksempler på typiske skimmelsvampe, der findes i fugtskadede bygninger er: Aspergillus, Penicillium, Cladosporium, Stachybotrys og Trichoderma.
Lugter det “jordslået”, “indelukket”, af mug eller kartoffelkælder, er det et kraftigt tegn på vækst af skimmelsvampe.
Hvor findes skimmelsvamp?
Skimmelsvampene kan være synlige på overflader, men kan også være skjult inde i konstruktionerne, som ellers ser helt normale ud på overfladen. Er huset for godt isoleret, angriber skimmelsvampe alle flader i bebyggelser med dårlig udluftning. I kældre trives skimmelsvampe efter oversvømmelser og vandskader i de fugtige vægge.
Fugtighed er en nødvendighed for at skimmelsvampene kan vokse og gøre skade.
Større arealer med skimmelsvampe kan give indeklimagener for personerne i bygningen. Eksempelvis: Slimhindesymptomer i øjne, næse og hals, hovedpine, utilpashed eller forværring af eksisterende allergi. Det er de organiske forbindelser, som svampene producerer, sporerne samt partikler af selve skimmelsvampen, der kan medføre symptomerne.
Hvordan behandles skimmelsvamp?
Skimmelsvampeangreb behandles med Skimmelrens for private / Boracol 10-3bd. for professionelle.

Vi giver gerne råd og vejledning i forbindelse med vore produkter.